Sådan returnerer du en vare
Vi håber, du er tilfreds med din bestilling, men hvis noget ikke blev, som du havde tænkt dig, har du 14 dage til at returnere dine varer.
Log ind på vores returportal ved at indtaste dit ordrenummer og din e-mailadresse. Du kan finde ordrenummeret i din ordrebekræftelse, som du har modtaget via e-mail. Følg instruktionerne, når du er logget ind, og vælg hvilke(t) produkt(er), du ønsker at returnere.
Pak din returvare i en passende kuvert eller kasse, f.eks. den oprindelige emballage fra Edblad. Vær omhyggelig med at beskytte den enkelte vare, så den ikke risikerer at gå i stykker under transporten. Du er som kunde selv ansvarlig for returvarers stand ved ankomsten til Edblads e-handelslager.
Som sidste trin dukker der en QR-kode eller fragtlabel op. Denne er knyttet til din ordre. Vis QR-koden hos indleveringsstedet, eller udskriv fragtlabelen, og sæt den fast på din pakke.
Tilbagebetalingen for de returnerede varer Tilbagebetaling for de returnerede varer sker via samme betalingsmetode, som du benyttede ved det oprindelige køb. Returgebyret er 29 kr. Tilbagebetalingen til dig sker, når returforsendelsen er modtaget og godkendt på vores e-handelslager. Har du købt dine varer via Klarna Faktura og endnu ikke betalt for dem, reguleres fakturaen, og de returnerede varer slettes.
Tilbagebetaling
Alle returnerede varer skal være rene og ubrugte, og samtlige mærker og tags skal stadig sidde på produkterne. Eventuelle varer, der ikke er i en stand, der er egnet til videresalg (dvs. brugte, snavsede eller beskadigede), modtager du ikke tilbagebetaling for, men de vil i stedet blive sendt tilbage til dig. Vær opmærksom på, at smykker i sterlingsølv med indgravering ikke kan returneres, da disse er klassificeret som specialfremstillede varer.
Hvornår ankommer min returforsendelse på jeres lager?
Det tager op til 14 dage for din returforsendelse at nå vores lager og blive behandlet. Hvis der er gået længere tid end dette, bedes du venligst kontakte vores kundeservice med dit returbevis, f.eks. i form af en postkvittering eller følgeseddel.
Ombytning af varer
Hvis du ønsker at bytte en vare, returnerer du den og foretager derefter en ny bestilling i vores webshop.
Reklamation
Edblad tilbyder tre års reklamationsret i henhold til den gældende købelovgivning. Det betyder, at du som kunde har tre år til at reklamere over en oprindelig fejl på et produkt, såsom fabrikations- eller materialefejl. Informér os venligst om fejlen inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den, helst inden for to måneder.
Sådan indsender du en reklamation
Log ind på vores returportal ved at indtaste dit ordrenummer og din e-mailadresse. Følg instruktionerne, når du er logget ind, og vælg det produkt, du ønsker at reklamere over.
Når din reklamation er indsendt, modtager du yderligere information i returportalen og via e-mail.
Hvis reklamationen godkendes, erstatter vi varen med det samme produkt eller, hvis det ikke er tilgængeligt, med et tilsvarende alternativ.
Reklamationsretten dækker dog ikke almindelig slitage, uforsigtig håndtering eller hændelige skader og gælder heller ikke for bortkomne smykker.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har mit ordrenummer?
Kontakt venligst vores kundeservice, så hjælper vi dig gerne.