Zest for life

Efterårets kollektion anno 2023 fra Edblads designstudio er en hyldest til livsglæde. Efter nogle år med kollektioner, der har hentet inspiration fra historiske individer og epoker, tager efterårskollektionen afsæt i det nutidige - med indtryk fra verden omkring os.

Et legesygt design, rundede former og kreative strukturer

Efterårskollektionen gennemsyres af en følelse af bestandighed og kvalitet i materialevalget. Her forenes det rustfrie stål - vores signaturmateriale - med genanvendt messing. Smykkedesignet holder over tid og er derfor også værdsat af mange. Stilen er legesyg med masser af attitude og glæde.

Nøglematerialerne for efteråret er perler og sten. Efterårskollektionen indeholder flere smykker med smukke T-låse, der bliver en del af selve designet som i serien Ample, samt glitrende pavéeffekter som med den relancerede favorit Redondo sparkle. Flere af serierne er også designet til at kunne styles på kryds og tværs i flere lag.

Bead

Bead-serien er kendetegnet ved kuglerunde former i metal. De mindre dele kombineres med større sfærer, der har et modernistisk udtryk. Perfekt til dig, der går efter de mere ukomplicerede statement-smykker eller sæsonens eneste lange multihalskæde.

Globe

Globe-seriens maksimalistiske perle skaber en både uventet og cool kontrast til de lidt større dele i serien. Halskædens justerbare spænde er en smuk detalje i sig selv, og den gør det muligt selv at bestemme, hvor lang kæden skal være. Den kan med fordel styles med andre perler og kæder.

Redondo Sparkle

Favoritten Redondo er fremstillet af genanvendt messing og overstrøet med Cubic Zirkonia-sten, der er sat på i hånden. Serien er et udtryk for optimisme og har samtidig et maksimalistisk udtryk samt et luksuspræg, både når det kommer til formen og den glitrende pavéindfatning.

Ample

Navnet Ample betyder "rigelig" - det passer perfekt til denne maxikæde, som fås både som halskæde og armbånd, hvor T-låsen spiller en vigtig rolle i designet. Maxikæder er stadig trendy og derfor et vigtigt element til efterårslooket.

Linea

Den bløde og afrundede rebstruktur i Linea-serien er en af sæsonens mere oplagte valg, og de smukke former passer til alle ugens dage. Creolerne "krammer" øreflippen på den fineste måde og kan kombineres med seriens earcuffs, helt i tråd med trenden Ear deco.

Triumph

Navnet Triumph føles som det helt rigtige til en serie, der har et ryttertema og en hesteskoform, der som bekendt siges at bringe held. Her bestemmer du helt selv, om kæden skal bæres med enderne vendt opad, så heldet ikke "løber ud", eller omvendt, så heldet i stedet falder ind mod dig selv!