Pas godt på dine Edblad smykker

Under brug

Når du bruger dine smykker, så tænk på at undgå kontakt med parfume og kemikalier, da disse kan ødelægge eventuel belægning, sten eller perler. Tag dine smykker af ved træning, bad og solbadning for at undgå at skade eller miste dine smykker. Tag altid dine smykker af, når du går i seng, da dine smykker kan sidde fast og rives i stykker. Husk også at alle smykker med sten ikke bør bæres så de gnaver mod andre materialer.

Opbevaring og rengøring

Opbevar med fordel dine smykker i smykkeopbevaring. Sørg altid for at smykkerne er adskilt fra hinanden for at undgå ridser og at eventuelle kæder vikler sig ind i hinanden. Når du rejser, så pak dine smykker godt og omhyggeligt ned!

Rustfri stål

For at holde dine smykker i flot stand bør du rengøre dem i lunkent vand og mildt opvaskemiddel. Tør dem af lige efter rengøringen med en blød klud, og vær ekstremt forsigtig, hvis smykket har sten. Rengør kun ved behov.

Sterlingsølv

For at holde dine sølvsmykker i flot stand kan du rengøre dem med en sølvpudseklud eller i lunkent vand og mildt opvaskemiddel. Tør dem af lige efter rengøringen med en blød klud, og vær ekstremt varsom hvis smykket har sten. Alle Edblads smykker i 925 sterlingsølv er rhodiumbelagte, hvilket fungerer som et beskyttende lag, der bidrager markant til at mindske risikoen for at smykkerne oxiderer og bliver mørkere i farven. Et rhodiumforgyldt smykke behøver ikke at blive pudset i samme udstrækning for at bevare sin glans, men du kan alligevel have brug for at rengøre eller pudse det let indimellem.

Messing

Messing er, præcis som sterlingsølv, et blødere materiale end rustfrit stål, hvilket gør at messigsmykker kan få små ridser eller bløde mærker, som opstår naturligt under brug.

Uanset om vores messingsmykker er belagt med rhodium eller med guld, hvilket beskytter smykkerne, så bør de altid behandles varsomt, og præcis som ved vores smykker i sterlingsølv kan belægningen over tid slides bort, og så bliver smykket gradvist mørkere.

Der kan opstå pletter fra fugt eller fingeraftryk på smykker i messing. Hvis man ønsker at beholde den blankt skinnende overflade bør smykket pudses regelmæssigt. Tør af med en tør klud og puds overfladen med den samme. Man skal helst ikke benytte pudsemiddel på polerede, blanke overflader, da f.eks. vandopløselige pudsemidler kan efterlade pletter på overfladen, hvis man ikke tørrer meget grundigt efter.

Avlede ferskvandsperler

Avlede ferskvandsperler kræver ekstra pleje. Tør perlerne af med en fugtig klud efter brug, så de beholder sin glans, men brug ikke fedtopløsende midler som opvaskemiddel. Opbevar perlerne separat fra øvrige smykker, men dog ikke i vat, som har en udtørrende effekt.

Læder

Vores herrearmbånd Lewis og Franky er lavet af vegetabilsk garvet læder fra Italien. Undgå at udsætte armbåndet for fugt, tag det af når du går i bad, træner eller i andre situationer, hvor det risikerer at blive vådt. Hvis det alligevel skulle blive vådt, lad det tørre på et sted med god luftcirkulation. Bruger du parfume, så tag den på først og lad den tørre før du tager armbåndet på.

Smør armbåndet regelmæssigt ind i stedet for at vaske det. Brug transparent læderfedt tilpasset formålet. Hvis du er nødt til at vaske det, så brug fast sæbe og en minimal mængde vand og lad det tørre grundigt.

##Garanti

Hos Edblad tilbyder vi 1 års garanti på vores smykker. For at garantien skal gælde, er det vigtigt, at du gemmer kvitteringen. Hvis dit smykke skulle gå i stykker i garantiperioden, kontakt da forhandleren eller vores kundeservice info@edblad.com, eller ring +46 0175-30000.

Rådgivning gældende for børnesmykker

Da smykker indeholder små dele, er der en eventuel risiko for, at små børn sluger smykket eller dele af det.

Garanti

Hos Edblad erbjuder vi 1 års garanti på vår smycken. För att garantin ska gälla är det viktigt att du sparar kvittot. Om ditt smycke skulle gå sönder under garantitiden kontakta då återförsäljaren eller vår kundservice info@edblad.com eller ring 0175-30000.

Anvisning gällande barnsmycken

Då smycken innehåller små delar finns en eventuell risk att små barn sväljer smycket eller delar utav det.